Sådan kommer du i gang med daytrading og finder de rette aktier

En grundantagelse inden for makroøkonomisk videnskab er, at dine penge over tid vil blive mindre værd på grund af inflation. Derfor vælger mange danskere at investere en del af deres opsparing i aktier, da der …

Sådan kommer du i gang med daytrading og finder de rette aktier

En grundantagelse inden for makroøkonomisk videnskab er, at dine penge over tid vil blive mindre værd på grund af inflation. Derfor vælger mange danskere at investere en del af deres opsparing i aktier, da der statistisk set er stor sandsynlighed for, at aktier bliver mere værd i løbet af en længere årrække.

Du behøver dog ikke at vente flere årtier, før du kan nyde godt af afkastet fra dine aktier. Hvis du derimod lægger en smart strategi og ved, hvordan du finder de rette aktier til daytrading, kan du opbygge en stor opsparing på kort tid – eller endda leve af daytrading.   

Hvordan finder du aktier til daytrading?

Daytrading adskiller sig fra den udbredte tanke om, at man skal købe aktier og holde på den over længere tid for at opnå et betydeligt afkast. Ved daytrading køber og sælger du aktierne inden for kort tid, og målet er at tjene et lille overskud på hver daglig handel, som samlet set vil resultere i et imponerende beløb hver måned.

Forskellen på ”køb-og-hold” og daytrading er dog, at du ved daytrading lægger en klar strategi og detaljeret undersøger, hvordan du finder de rette aktier til daytrading. Det giver ofte mening at specialiserer sig inden for ét bestemt marked, hvorefter du foretager en analyse af de aktier, der umiddelbart giver bedst mening.

Læg en strategi og analyser aktier

Processen med daytrading bør altså være:

  1. Beslut dig for ét bestemt marked
  2. Afsæt et startbeløb og fastsæt et mål
  3. Læg en langsigtet strategi
  4. Udvælg en række potentielle aktier
  5. Foretag en analyse af hver enkelt aktie
  6. Køb og sælg disse aktier løbende

Enhver investor bør enten foretage en fundamental analyse eller en teknisk analyse af en aktie, inden der investeres. På den måde kan du finde ud af, om aktiens værdi svarer til den reelle værdi, virksomheden har, og du kan bedre få indsigt i, om aktien har potentiale til at stige eller falde i fremtiden.

Når det kommer til daytrading, giver det dog bedst mening at foretage tekniske analyser, da du på dén måde får bedre indsigt i, hvordan kursudviklingen har været og muligvis kommer til at blive. På baggrund af tidligere grafer vil du kunne foretage et kvalificeret gæt på, om aktien vil stige eller falde i morgen – og om du dermed skal købe den for at sælge den kort tid efter.

Hold øje med trends

Det er svært at slå markedet, hvis du ikke følger med i, hvad der rent faktisk sker på markedet. Du skal derfor være opdateret på, hvilke trends der er aktuelle, og hvad andre daytradere har fokus på. Du kan med fordel melde dig ind i digitale fora og grupper, der beskæftiger sig med daytrading, mens et vågent øje på den generelle nyhedsudvikling også er en klar fordel.

De bedste aktier til daytrading kan dog være både svære at finde og risikofyldte at investere i, og derfor bør du i din tekniske analyse også undersøge, hvor likvide aktierne er, og om der er høj eller lav volatilitet.