Finanssektorens Ordbog: Lær Finansverdenens Terminologi

Hvis du drømmer om at gøre karriere i finansverdenen, så er det vigtigt at du kan holde styr og følge med i diverse begreber. Ellers kan det blive svært at følge med, eller du kan …

En kalkulator og finansdokumenter på et skrivebord

Hvis du drømmer om at gøre karriere i finansverdenen, så er det vigtigt at du kan holde styr og følge med i diverse begreber. Ellers kan det blive svært at følge med, eller du kan risikere at misforstå noget når du taler med kunder og kollegaer. Uanset hvad, så er det derfor vigtigt at kende til de mest basale ting. I denne artikel har vi derfor samlet et lille udvalg af nogle vigtige ord du skal kende til:

ASK

Den her er måske ret specifik for Danmark, men ASK står ganske enkelt for en Aktiesparekonto. Det blev introduceret for nogle år siden for at opfordre private til at investere mere. Fordelen ved en ASK er, at du bliver beskattet mindre på dit afkast fra de værdipapirer du sætter ind på den. Der er til gengæld en grænse for, hvor meget du kan skyde ind på kontoen – men uanset hvad, så kan det ses som en skattefordel man kan starte med, inden man investerer frie midler andre steder.

Bull og bear market

Et ”bull” market betyder, at aktierne er i stigning – og at det går stærkt. Det ses ofte i de perioder, hvor økonomien er i opsving og måske endda opheder. Bear market er den omvendte version, hvor aktierne og markedet falder. Det er vilkåret ved investering og arbejde i finanssektoren – det går op og ned, og det kan være svært at forudsige hvad der kommer til at ske.

Forex trading

Forex er nok et ord du har set flere steder. Det er en sammentrækning af ordene ”foreign” og ”exchange”. Det handler derfor om handel med valuta, som nogle investorer gør sig i.

At gå langt eller kort

Disse udtryk kan forvirre mange investorer. ”At gå langt” handler i bund og grund om, at man køber aktier og holder på dem, i forventning om at de stiger i pris. Man køber dem derfor i håb om, at man kan sælge dem for mere (tidshorisonten for dette afhænger selvfølgelig af, om man er langsigtet investor eller f.eks. daytrader).

”At gå kort” handler i stedet om, at man investerer for lånte aktier. Det betyder, at man låner andele af en aktie fra f.eks. en børsmægler og sælger dem på det åbne marked. Derefter håber investoren, at aktien efterfølgende falder, så han eller hun kan købe aktien tilbage billigere, returnere den til mægleren, og dermed tjene på forskellen mellem salgs- og indkøbspris. Det er primært erfarne investorer der beskæftiger sig med det.

Lager- og kapitalbeskatning

Dette er forskellige måder, som værdipapirer kan blive beskattet på (hvilket bestemmes af Skattemyndighederne). Enten betaler man først skat af afkastet, når man sælger aktien (udover evt. udbytteskat) eller også skal man betale skat hvert år baseret på aktiens værdiudvikling (lagerbeskatning).

Hedge fond og private equity

Disse to begreber dækker over selskaber, der investerer. En hedge fond er en investeringsfond, der handler i relativt flydende aktiver og kan bruge en række metoder til at forbedre afkastet for fondens medlemmer.

Private equity er i stedet kapitalinvesteringer i virksomheder, som endnu ikke forhandles på børserne. Firmaerne der forvalter disse investeringer er typisk åbne for akkrediterede investorer eller såkaldte ”ultra high net worth individuals”. Venture capital hører også under denne paraply.

Leave a Comment