Der findes rigtig mange forskellige måder at investere på. Du vil helt sikkert ofte støde på en ny måde at investere dine penge på, jo længere tid du bruger på at investere dine penge.
Der er nemlig meget mere til at investere sine penge end blot at købe aktier eller forskellige investeringsforeninger. Det betyder blandt andet, at du kan investere dine penge ved at købe optioner. Optioner er en anderledes måde at investere sine penge på, da det kommer med en helt anden frihed og fleksibilitet.
Hvad er optioner?
En option er helt basalt set en kontrakt, der giver køberen muligheden for at købe eller sælge et underliggende aktiv til en given pris på en given dato. Det kan godt virke en smule forvirrende, men der kan bruges et eksempel omkring et hus, der vil få det til at give mening.
Hvis du finder et hus, som du godt vil købe, men ikke har råd til. Så kan du måske få lov til at købe det om et par måneder til en aftalt pris. Du skal dog betale et beløb nu for at lave aftalen. Der kan herefter ske to ting, der vil have indflydelse på dit afkast.
Prisen på huset stiger i løbet af de to måneder. Her skal ejeren, som du har indgået en aftale med sælge dig huset til den aftalte pris. Hvis det modsatte sker og at prisen på huset falder. Så er du ikke forpligtet til at købe huset, men du mister dog stadigvæk det beløb, som du skulle betale for at lave aftalen med ejeren.
Hvorfor bruges optioner?
Der kan være flere forskellige grunde til, at du som investor kan bruge optioner. En af dem kunne være spekulation. Det betyder, at du tror, at prisen på en bestemt aktie vil stige. Du kan på den måde skabe et afkast, da du her tjener penge på aktiekursens stigende værdi.
Der er også rigtig mange, der bruger det som risikodækning. På den måde sikrer de sig selv mod eventuelle tab på aktiemarkedet.
Forskellige typer af optioner
Optioner kan deles op to hovedkategorier. Der findes:
- Amerikanske optioner
- Europæiske optioner
De amerikanske optioner kan til et hvert tidspunkt enten sælges eller købes. Dette gør også, at denne type af optioner er de mest populære.
De europæiske optioner kan udelukkende bruges på udløbsdatoen. Altså den dato der aftales, når optionen købes.
Det er udelukkende en navngivning af de forskellige type af optioner og har ikke noget med geografi at gøre.
Fordele og ulemper ved optioner
Der er fordele og ulemper ved optioner. Fordelene ligger i, at der kan laves store afkast, hvis værdien af aktien stiger indenfor den tidsramme, som du har valgt lykkedes. Her er der mulighed for geare en option og lave et meget stort afkast
En ulempe ved at investere i optioner er, at der er meget stor risiko, når der handles med optioner. Der er altså stor mulighed for, at du mister rigtig mange penge.