En ETF, eller børshandlet fond, er en type investeringsprodukt, der kan handles på en børs som en aktie. ETF’er følger typisk et indeks og bruges ofte som en måde at blive eksponeret for et bestemt marked eller en bestemt aktivklasse på.
Hvorfor er ETF’er smarte?
ETF’er anses generelt for at være mere skatteeffektive end traditionelle investeringsfonde, og de har også tendens til at have lavere gebyrer. ETF’er kan købes og sælges i løbet af dagen på en børs, hvilket giver dem nogle fordele i forhold til traditionelle investeringsforeninger.
En potentiel ulempe ved ETF’er er, at de kan være udsat for stor volatilitet, hvis de ikke forvaltes korrekt. Hvis en ETF f.eks. følger et volatilt indeks, kan den opleve større udsving end en traditionel investeringsforening, der investerer i de samme underliggende aktiver. Dette så man eksempelvis hos tech-ETF’er, da tech-sektoren faldt i 2020.
Hvad er fordelene ved at investere i ETF’er?
ETF’er tilbyder en række potentielle fordele for investorer, bl.a:
- Eksponering for et bestemt marked eller en bestemt aktivklasse.
- Skatteeffektivitet da ETF’er er lagerbeskattet og ikke realisationsbeskattet.
- Lavere ÅOP ved passive ETF’er end ved aktive ETF’er.
Hvad er risikoen ved at investere i ETF’er?
De vigtigste risici forbundet med investering i ETF’er er:
- Høj volatilitet: ETF’er, der følger volatile indekser, kan opleve større volatilitet end traditionelle investeringsfonde.
- Sporingsfejl: Der er en risiko for, at ETF’en ikke følger det indeks eller den kurv af aktiver, som den skal følge.
Hvorfor betragtes ETF’er ofte som mindre risikofyldte end enkeltaktier?
ETF’er anses ofte for at være mindre risikable end individuelle aktier, fordi de er diversificerede. Det stammer fra ideologien om ikke at lægge alle sin æg i én kurv.
Hvordan handler jeg ETF’er?
Du kan handle ETF’er, som du ville handle alle andre aktier på en børs. Det betyder, at du skal have oprettet en mæglerkonto hos en mægler, der tilbyder adgang til den børs, hvor ETF’en handles – eksempelvis Nordnet eller Saxo Bank.
Når du køber eller sælger en ETF, skal du betale eventuelle gældende kommissioner, kurtage- og/eller gebyrer. Det er også vigtigt at bemærke, at bid-ask spreadet (forskellen mellem den pris, som en market-maker er villig til at købe en ETF til, og den pris, som han er villig til at sælge den til) kan være større for ETF’er end for aktier.
Det skyldes, at ETF’er ofte er mindre likvide end aktier, og at der kan være færre market-makers, der leverer likviditet.
Større spredning, mindre risiko og mindre afkast
Det er vigtigt at huske, at når du køber eller sælger en ETF, køber eller sælger du en kurv af aktiver, ikke blot et enkelt værdipapir. Det betyder, at ETF’ens risiko- og afkastkarakteristika vil blive bestemt af de underliggende aktiver, som den har.
Hvis du f.eks. køber en ETF, der følger S&P 500-indekset, køber du en kurv af 500 aktier. ETF’ens afkast vil i høj grad være bestemt af disse 500 aktiers afkast.
Når man overvejer at investere i en ETF, er det vigtigt at undersøge alle de underliggende aktiver samt selve ETF’en. Du kan finde oplysninger om de fleste ETF’er på deres websted eller hos din mægler.
